Så fik jeg skrevet lidt om min tur til Holland. Et land som jeg er kommet en hel del i, men som hver gang bjergtager mig med sine mange hyggelige, specielle byer og sit fascinerende landskab. Denne gang var jeg inviteret til Amsterdam på weekend tur (mor/datter weekend) af min skønne datter.
Zwolle centrum
Pga. af flyaflysning valgte vi at køre dertil, og fik dermed lejlighed til at besøge Zwolle, som er en utrolig smuk lille by med masser af restauranter og cafeer. Det er et must at gøre ophold der, hvis man kommer på de kanter.
Når vi er i sommerhuset, har vi en tradition for at spise meget fisk. I dag blev det til kulmule med nye kogte kartofler og gulerødder med smørsovs. Til dessert selvfølgelig jordbær med fløde.
Sådan tilberedes stegt kulmule:
Kulmulefileten og skrab skællene af med en kniv og krydr dem med salt og peber.
Skær fileten ud i portionsstørrelser og snit et par riller i skindet på kulmulefileterne.
Kom fedtstof på panden – halv olie og halv smør. Vent til smørret er bruset helt af, dvs. panden er godt varm.
Læg kulmulestykkerne på panden med skindsiden ned og hold fisken nede med en paletkniv, så fisken bliver pæn brun på hele skindsiden. Fisken steges på skindsiden til den er næsten færdig. De sidste 10 sekunder vendes fisken og steges på kødsiden.
Ingredienser: 3-4 æggehvider 150-200g sukker eller flormelis – dvs. 50 g pr. æggehvide 1/2 l piskefløde 1 l is 1 bk. jordbær
Bagetid: 50-60 min. ved ca. 130 grader
Bunden kan sagtens opbevares til næste dag. Dæk bare af med et viskestykke, når den er helt afkølet.
Sådan gør du: Skil æggeblommer og æggehvider. Her skal du være omhyggelig. Der må overhovedet ikke komme noget som helst æggeblomme med over i hviderne, så kan de ikke piskes stive.
Hvis du bruger flormelis kan du komme dette direkte i hviderne inden du starter på at piske. Bruger du derimod sukker, pisker du først hviderne stive, så tilsætter du sukker og pisker længe nok til at du sikre dig, at sukkeret er så godt som ‘smeltet’.
Tegn en form på et stykke bagepapir. Brug serveringsfadet og tegn rundt om det. Fordel ca. 1/2-delen marengsmassen ca. 2-3 cm inden for stregerne, så du sikre dig at marengsbunden ikke når helt ud til kanten af serveringsfadet. Kom den anden 1/2-del af massen i en sprøjtepose og laver en fin kant hele vejen rundt om bunden.
Bag bunden en anelse lysebrun i en forvarmet oven ca. 50-60 min ved 120-130 grader. For at sikre dig, at bunden er bagt færdig, kan du meget forsigtigt vende den ud på serveringsfadet, og prøve om du kan trække bagepapiret af marengsbunden. Hvis bungen overhovedet ikke vil slippe bagepapiret, skal du bage den lidt mere måske 5-10 min.
Vi er i sommerhus, for første gang i år. Vejret har været kold og blæsende, så vi har ikke haft lyst til at tage i sommerhus. De få gode dage, der har været her i sommer, er faldet på tidspunkter, hvor vi har været optaget af andre aktiviteter, men nu skulle det altså være. Dagen er gået med rengøring, så nu er vi klar til de 2 dage med godt vejr der er meldt. mandag og tirsdag. Håber de kommer – jeg er så klar til at springe i min bikini straks varmen kommer. Så vil jeg ligge helt stille i solen og nyde det.