Jelling

Jellingstenene
Jellingstenene

Efter en tur på Jelling Golfbane, skulle vi selvfølgelig omkring Jellingstene på vejen hjem. Vi har ikke være i Jelling i mange år, og kunne konstatere, at der er lavet en helt del om.

Som altid var det imponerende at se de gamle Jellingsten. Tænk de har stået der siden vikingetiden. Man mener stenene er rejst i midten af 900-tallet.

Den lille Jellingsten blev rejst omkring år 950 af Gorm den Gamle over hustruen Thyra Danebod.  Den store Jellingsten er rejst af Gorms søn Harald Blåtand omkring år 965 som et minde over hans afdøde forældre Gorm og Thyra.

Den store Jellingsten kaldes også for Danmarks dåbsattest pga. af teksten ‘Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne’ .

Thyra og Gorm den Gamle er begravet i de 2 store gravhøje som ligger ved kirken.

Jellinghøjen
Jellinghøjen

Et stykke fra højene er det sat en række hvide søjler – ja faktisk rigtig mange hvide søjler – det illustrere de søjlehuller, man har fundet ved udgravning af området.

Palisaden i Jelling
Palisaden

Søjlerne viser at hele kongsgården har være beskyttet af et meget kraftige palisadehegn, som skønnes at være ca. 4 m høj. Dette hegn skulle holde evt. fjender ud.

Det indhegnede område er 360 m på hver led, og dermed Danmarks største viking-anlæg.

Jellingstenene, gravhøjene og palisadehegnet er i dag optaget på Unescos verdensarvsliste.

Årets varmeste dag

Så fik vi sat varmerekord i dag. Vi var i sommerhuset, og kunne måle 34,5 grad, og det var hedt. Heldigvis blæste der en meget kraftig vind, så faktisk var der meget behageligt i skyggen.

Frokost under kastanjetræet
Frokost under kastanjetræet

Meget af dagen tilbragte vi under kastanjetræet, som har en kæmpe krone. Der er så meget plads under træet at der både kan stå drømmesenge og havebord.

Hen på eftermiddagen tog vi en tur på stranden, for at få dyppet vores tæer, vi syntes vandet var iskoldt, men soppe er altid dejligt.

Horsens Fjord

Så blev mit yngste barnebarn 16 år i dag. Han skulle selvfølgelig fejres, men her i sommerferien var det ikke på hjemmeadressen, men i Horsens dagen blev markeret. Vejret var skøn dansk sommervejr, med skyer og sol. Der blev plads til at gå en rigtig dejlig tur ved Horsens Fjord.