Asiatisk workret med kokossauce
Retten kan både serveres som en fiskeret hvor grønsagerne i kokossauce er tilbehør – eller hvis der kommes rigelig med kokosmælk i retten, kan denne være en suppe med fiskestykker eller tigerrejser.
Det er en ret dyr ret pga. af de mange ingredienser
4 personer
Indkøbsliste
Grønsager og fisk
400 g laksefilet
300 g fersk tun
120 g tigerrejser
2 røde peberfrugter
2 porrer
3 gulerødder
125 g sukkerærter
125 g babymajs
2 spsk sesamolie
1 dåse kokosmælk
1 tsk. Karrypasta
2 spsk. Limesaft
lidt salt
Chilimarinade
1 rød chili
4 spsk. Frisk koriander
2 limefruger
4 spsk sesamolie
salt og friskkværnet peber
Tilbehør
4 dl jasminris
½ rød chili
2 håndfulde koriander
Start med at koge risene efter anvisning på pakken. Når de er færdigkogt og står og hviler laves resten.
Chilimarinade
Chili og koriander hakkes fint. Rør sesamolie, limesaft, chili og koriander sammen og krydr med salt og peber. Skær laks og tun i tern på ca. 3 cm og hæld marinaden over fisken og rejsene og stil det på køl medens resten tilberedes.
Grønsagerne
Rens peberfrugerne. Skærm peberfrugter, porrer og gulerødder i tynde stave. Halver ærterne og babymajs i tykke skiver. Vend grønsagerne i lidt sesamolie.
Varm en dyb stegepande op med ganske lidt olie. Steg fisken og rejserne hurtigt på hver side. Sving godt rundt med panden så al marinaden bliver opvarmet.
Tilsæt alle grønsagerne på en gang og vend godt rundt. Tilsæt kokosmælk (nødvendigvis ikke det hele) og karrypasta og varm retten hurtigt igennem.
Smag til med limesaft og salt.
Drys evt. med lidt hakket chili og friske koriander og server straks med de kogte ris
Hvis man gerne vil bruge retten som fiskesuppe skal fisken skæres i mindre stykker og i en noget mindre mængde. Der skrues op for mængden af kokosmælk og tilsættes evt. lidt vand. Man kan også helt erstatte fisk med tigerrejer.