LA DUQUESAGOLF CLUB, ESTEPONA

La Duquesa Golfbane er en smuk golfbane, designet af den Robert Trent Jones og beliggende i et imponerende naturlandskab. Banen byder på 18 udfordrende huller med underholdende fairways, som giver dig mulighed for at nyde en runde golf, men fantastisk udsigt fra næsten alle huller, og til en rimelig pris (efter spanske forhold)

Selve banen var en spændende golfoplevelse, greens var gode og fairways kunne gå an, men omgivelserne omkring banen have brug for lidt ekstra opmærksomhed. Men på trods af dette, vil du stadig kunne nyde det smukke landskab, mens du spiller en runde golf på denne fantastiske bane. Hvis du er på udkig efter en golfoplevelse, der kombinerer spænding og naturskønhed, så er La Duquesa Golfbane bestemt et besøg værd.

Har du golfhæfte kan du spille banen til 1/2 pris og buggy er i mine øjne et must. Vi betalt for 2 spille incl. buggy € 95 ved brug af golfhæftet.

Klubhuset er et luksus byggeri som er gået konkurs. Bygningernes storhedstid er forbi, og de fleste lokaler står tomme. Men det var lidt spændende at gå på opdagelse i bygningen. Der var kælet for detaljerne i sin tid, da det blev bygget, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan det engang har været.

Lige ved siden af klubhuset, nærmest i forlængelse af dette, ligger et 5 stjerne hotel. En meget flyt bygning har det været, men hotellet har stået tomt i x-antal år.

Den lille restauration, som ligger ved klubhuset, har nogle rimelige priser og udmærket mad. Vi bestilte dagens menu til 11 € pr. stk og fik 3 retter (den traditionelle spanske ‘håndværkermenu’, hvor man kan vælge mellem X antal retter), og efter vores vurdering lå tilberedningen i den gode ende.

Granada

Granada er en by i det sydlige Spanien. Granada er hovedstad for provinsen. Granada i den  spanske region Andalusien. Byen ligger ved foden af Sierra Nevada-bjergkæden i ca. 730 meters højde på det sted, hvor de to floder Darro og Genil mødes.

Granadas gamle bykerne er smalle hyggelige gader

Granada er med inddragelse af forstæder Spaniens 13. største by. De fleste af indbyggerne er beskæftiget med forarbejdning af landbrugsprodukter eller med arbejde indenfor turismen. Universitetet i Granada har også stor økonomisk og kulturel betydning. Med sine ca. 60.000 studenter er det et af Spaniens største uddannelsescentre.

Lige uden for Granada ligger Alhambra, et imponerende maurisk bygningskompleks og palads, der siden 1984 har været på UNESCOs  liste over verdens kulturarv. Området har sammen med Granadas historiske bydele udgjort et tiltrækningspunkt for såvel muslimer, jøder som kristne, og de righoldige historiske efterladenskaber, som fortsat eksisterer, har gjort Granada til en af Spaniens mest attraktive kulturelle seværdigheder og helt sikkert et besøg værd.

Albayzin bydelen i Granada, faktisk den oprindelige mauriske by, skal først og fremmest ses til fods – og så gå det ellers opad. Har man blik for det, så er det hverken restauranter/barer eller butikker, men derimod de gamle huse, snoede gyder, små museer, byporte etc. samt udsigten over Alhambra, som det er værd at kigge på og der er endda rigtig meget – det tager nemt en hel dag!
Hertil kommer også den særlige stemning i bydelen – meget fredfyldt.

Spisesteder.
Vi nåede ikke at spise så mange steder, da vi besøgte Granada, men to steder vil jeg fremhæve.
Vi spiste frokost på en lille tapasbar til næsten ingen penge. Der er hyggeligt og maden var rigtig god. Stedet hedder Grifos y Tapas og ligger lige bag et universitet, så der var fyldt med unge mennesker.

Restaurant Parole, er en italiensk restaurant. Her bestilte vi Spagetti Cabonada, som blev lavet ved bordet i en stor ost, og til dessert bestilte vi Tiamasu, og også blev lavet ved bordet. Begge dele var super lækkert og en skøn oplevelse, at noget så almindeligt, kan laves så anderledes og smage så dejligt.

Vi havde fået anbefalet at bestille en lille lejlighed inde i bymidten. Ikke helt billig men rigtig pænt, centralt og med parkeringsplads lige i nærheden. Vi var kun i lejligheden for at sove, så det generede os ikke, at udsigten var til en ‘baggård’
https://en.domus-apartamentos.com/photo-gallery-20/