Indlagt på hospitalet i Marbella

Quionsalud Hospital
Quironsalud Hospital i Marbella

Indlagt på privat hospitalet i Marbella

Indlagt på privat hospitalet i Marbella i 9 dage med en kraftig lungebetændelse. Alt fungerede lige så fint, som på et dansk hospital, så jeg følte mig ganske tryk ved at være indlagt der.

Lægerne talte perfekt engelsk, så der var ingen problemer i forhold til at stille diagnose og behandlingsplan, men kun enkelte af sygeplejerskerne på hospitalsgangen kunne lidt engelsk, så jeg oplevede lidt sjove situationer ind imellem, når jeg forsøgt at spørge efter bestemte ting.

Maden, ja ikke som på et danske hospital, eller måske appetitten ikke var så stor. Jeg syntes maden var farveløs, lidt persille eller en tomatskive ville have gjort underværker, men så måtte jeg jo bruge min fantasi og forestille mig, hvordan det kunne have set ud, hvis det blev tilsat lidt farve. Vi fik varm mad 2 gange dagligt. Vi fik rigtig meget fisk og ris. Så det var let fordøjelig mad, som passede mig fint.

Hvad gør man, hvis man bliver syg på en rejse. Man kontakter SOS eller forsikringsselskabet, og de henviser til læge, hospital osv. De laver aftale med hospitalet, så du ikke selv skal lægge penge ud, og SOS holder kontakten, så du altid har en læge der, som du kan spørge til råds, hvis der er noget du bliver i tvivl om.
Jeg må indrømme, det virker bare

Skøn solopgang her i Spanien februar

Medens det regner og regner i Da nmark og golfbanen har været lukket i snart 3 måneder nyder jeg varmen og solen i syd Spanien.

Vi bor her i 3 måneder, og håber regnen er holdt op når vi kommer hjem.

Tænk at være så privilegier.

Golf i Majocar

Mojacar ligger ca 2 timers kørsel fra Alicante og er en skøn ferieby som ligger langs kysten. Her er et mylder af mennesker i sommerhalvåret, hvilket betyder, at der er rigtig mange skønne spisesteder og gode indkøbsmuligheder langs med den meget lange strandpromenade.

Golfbanen, som ligger meget centralt nær bymidten (Marina Golf), er en super spændende bane, hvor der ligger et bjerg midt på banen som man skal passerer. Banen er flad på begge sider af bjerget, så de der gerne vil gå har mulighed for det, da man forholdsvis let kan kommer over bjerget på vej ud, men når man skal hjem af bag ni, går det stejlt op, så mange bestiller hjælp af Caddy-master, som i buggy og trækker en op ad bjergsiden.

Ikke lang fra Mojacar ligger Valle Del Este, som også er en rigtig skøn og velholdt golfbane, eneste ulempe ved denne er, at det kan være svært at få tee-times, da banen har et tilhørende hotel, hvor mange golfklubber arrangerer uge-ture til, og disse har selvfølgelig første prioritet.

En anden spændende bane i nærheden af Mojacar er Desert Springs, det er Europas eneste ørkenbane. Det er spændende at prøve at spille en helt anderledes bane. Denne bane er helt flad, og udfordringerne ligger i at holde bolden på fairway for at undgå at sandet.

RSB-GOLF arrangerer longstay i Mojacar til nogle fantastiske priser. Området er langt billigere end Estepona og Malaga, det gælder både restauranter, billeje og som regel også fly, så der er penge at spare ved at vælge at holde golfferie i denne skønne spanske kystby

Valnøddeboller

Valnøddeboller

Langtidshævning – stå mindst til næste dag i køleskabet med fugtig klæde over.

Du skal bruge:
6 dl koldt vand
10 g gær
100 g valnødder
1 spsk honning
2 tsk salt
1/2 dl hørfrø
1 dl solsikkekærner
6 dl hvedemel
2 dl groft mel – f.eks. gramhamsmel, grov hvedemel mv.

Rør gæren ud i vandet. Hak valnødderne groft. Bland det hele i en skål og rør det godt sammen. Dejen skal ikke æltes med hænderne. Dejen er noget mere ‘våd’ end alm. bolledej.

Sæt dejen til hævning i køleskabet med et fugtigt klæde over indtil næste dag.

Fordel nogle store klatter (ca. 15 stk boller) på bagepapir. Du kan med fordel bruge en stor ske, som dyppes i vand, så dejen slipper lettere.

Pensel med kold kaffe eller sammenpisket æg med lidt vand

Bages ved ca. 200 grader i 15 min.